Vil du gå videre?
Udforsk hele FAQ-hubben i vores kampagne:

EU-direktivet om løngennemsigtighed kræver, at arbejdsgivere rapporterer både ujusterede og justerede kønsbaserede lønforskelle. De to tal fortæller forskellige – men komplementære – historier:
Tilsammen viser de både størrelsen på forskellen og hvad der kan ligge bag
Ujusteret kønsbaseret lønforskel: Den rå gennemsnitlige forskel i bruttoløn mellem mænd og kvinder – uanset rolle eller anciennitet. Et overordnet billede af ligestilling.
Justeret kønsbaseret lønforskel: Går dybere og tager højde for faktorer som:
Målet er at vise den “uforklarede” del af forskellen, som kan pege på ulighed eller bias.
Statistiske metoder:
Direktivet foreslår Oaxaca-Blinder-metoden, som opdeler resultater i “forklaret” og “uforklaret”. I praksis bruger de fleste organisationer regressionsanalyse eller enklere værktøjer – ofte med hjælp fra eksterne eksperter.
Rapporteringen skal indeholde:
Hvis forskelle på 5 % eller mere ikke kan forklares, skal arbejdsgivere:
At beregne lønforskelle handler ikke kun om at overholde regler. For at få troværdige resultater skal du:
Små datasæt, uens jobtitler eller manglende data kan forvride resultaterne – så det betaler sig at forberede dine systemer i god tid.
Den kønsbaserede lønforskel er mere end et tal. Når analysen laves ordentligt, hjælper den organisationer med at spotte skjulte uligheder, styrke deres lønstruktur og opbygge et ry for fairness.
Det handler ikke kun om at nå en deadline – det handler om at bruge data til at skabe en mere retfærdig arbejdsplads.